Kendte folk i byen
 

Jamen – er det ikke? Vi skulle tage meget fejl, hvis det ikke er tre kendte skuespillere, der er kommet til Thisted i midten af 50erne. Jo, det er Dirch Passer, Kjeld Petersen og Bjørn Puggaard Müller. Jamen - er det ikke fra dyrskuepladsen? Kan det virkelig være rigtigt, at de er havnet i et dyrskue? Vi er i sommeren 1956. De tre skuespillere – på toppen af deres karrierer – er ’i stald’ hos revykongen Stig Lommer, der har ’solgt’ trioen til det omrejsende Pallis Tivoli, hvor de iført præmieskilte skal trækkes rundt på dyrskuepladsen og reklamere for den sommerturné med ABC-Teatret, hvor de slår deres rigtige folder om aftenen. Dirch Passer vender i øvrigt tilbage til dyrskuepladsen i Thisted 20 år senere – som klovn i Cirkus Benneweis.

 
Foto: Jens Steffensen.

OBS! Billeder fra arkivets samling må ikke benyttes eller kopieres uden arkivets tilladelse! Mange af bidragyderne til arkivets store billedsamling - der blandt andet formidles her - bryder sig ikke om, at deres bidrag distribueres på sociale netværk som f.eks. Facebook uden deres vidende.

Et halvt århundrede med Hanstholm Havn (næsten!)
Der er fokus på Hanstholm i disse år . Både fortid og fremtid. Fremtiden handler om en havneudvidelse, som der fra lokalt hold arbejdes ihærdigt på.  Der arbejdes også med fortiden. I 2014 udsendte forlaget Knakken udsendte første bind af  historien om Hanstholm. "Drømmen" om en havn" var bogens undertitel. Andet bind med fortællingen om Hanstholms udkom i november 2016.  
Indsamlingen af billeder, erindringer og genstande begynder er i gang – og man forestiller sig, at det indkomne materiale skal indgå i en stor udstilling i Hanstholm i forbindelse med jubilæet. Det sker i et samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, der meget gerne modtager originale billeder til indscanning, således de får en kvalitet, der kan anvendes til udstillingsbrug. Arkivet vil også gerne i forbindelse med folk, der kan bidrage med en fortælling om Hanstholms nyere historie. Resultaterne af indsamlingen vil løbende blive præsenteret her på sitet i et specielt afsnit.
 
 
 De mange papirbilleder, negativer og dias som borgerne gennem mange, mange år har indleveret eller lånt arkivet er blevet til en omfattende billedsamling, der er en uvurderlig kilde til lokalsamfundets historie. De ældste billeder stammer helt tilbage fra 1870´erne.
Der kan søges blandt alle billeder - eller i de enkelte sektioner.
Man er velkommen til at skrive en kommentar til de enkelte billeder, hvis vore oplysninger enten er forkerte eller utilstrækkelige.